Blåbærmuffins

Bagning, Kage -

Blåbærmuffins

Hvis der er noget jeg elsker, så er det blåbærmuffins. Det er en kærlighed der startede, da jeg flyttede på kostskole - og boede tæt på en tankstation. Deres blåbærmuffins udgjorde indimellem min frokost, hvis det var “kedeligt”, det kostskolen kunne tilbyde. 

Nå men, den anden dag var jeg ved at brænde inde med nogle blåbær, der “sang på sidste vers”, og jeg skulle finde en måde, at få brugt alle de lækre blåbær på. Det kom der disse lækre muffins ud af - og “desværre” har jeg måtte spise dem alle selv, da min mand ikke mener, at frugt og bær hører til i kager.. ØV altså ;-) 

 

 

Ingredienser (12 muffins)

125 g blødt smør

150 g sukker

2 tsk vaniljesukker

2 æg

1 dl mælk

200 g hvedemel

1,5 tsk bagepulver

150 g friske blåbær

evt. 1 spsk mel




Fremgangsmåde

  1. Smør, sukker og vaniljesukker piskes hvidt og luftigt. 
  2. Æggene piskes i, ét af gangen. 
  3. Vend mælken i med en dejskraber. 
  4. I en anden skål blandes mel og bagepulver og herefter vendes det i dejen. 
  5. Til sidst vendes blåbærerne i (disse kan med fordel lige vendes med 1 spsk mel inden de vendes i dejen). 
  6. Dejen fordeles i 12 muffinforme og herefter bages de i ca. 20 min. ved 200 grader (alm. ovn). Begynd gerne at holde øje med dem efter 15 min.

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort