Bagning, Jul -

Klatkager

Julen er for alvor landet i vores lille hjem, og igår fik vi decembers første gang risengrød til aftensmad. Det betød selvfølgelig ekstra lækker frokost i dag. Jeg overvejede kort, om resterne af risengrøden skulle gå til klatkager eller til risengrødsvafler, men valget i dag faldt på klatkager. Så er der bare en ekstra grund til at nå en gang risengrød mere inden jul - for dér vil resterne gå til risengrødsvaflerne :-D 

Klatkagerne kan naturligvis serveres med syltetøj eller sukker. Jeg selv ELSKER kanelsukker, så det putter jeg altid oven på mine klatkager.. Og i dem - dette kan naturligvis blot skiftes ud med samme mængde almindelig sukker, hvis man ikke er lige så stor fan af kanel, som jeg er :-D 

Ingredienser (ca. 16 stk)

Ca. 500 g kold risengrød

3 spsk hvedemel

2 spsk kanelsukker

1,5 tsk vaniljesukker

2 små æg

Smør til stegning

Fremgangsmåde

  1. Den kolde risengrød røres sammen med de øvrige ingredienser. 
  2. En pande gøres varm og smøret smeltes herpå. 
  3. Små klatter af dejen kommes på panden og steges. 
  4. Hvis klatterne er meget svære at vende, kan der evt. kommes en lille smule ekstra mel i den resterende dej. 
  5. Server klatkagerne med kanelsukker, sukker eller marmelade. 

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort